Efterårets kurser i DMF Aarhus

Herunder er listet info om efterårets kurser i DMF Aarhus…
Musik Promotion & Branding
Den 20. november 2014 holder PR-eksperten Søren Gaden, på baggrund af mange års erfaring i musikbranchen, et unikt heldagskursus som vil kickstarte din forståelse for vigtigheden af branding. Kurset giver dig afsættet til at få lavet din egen PR-plan. Kom og tag det første spadestik, til at formulere en ny branding strategi. Mere info: http://dmf-aarhus.dk/musik-promotion-branding/
Tekst der fænger
Hvornår har du sidst givet dine markedsføringsmaterialer et grundigt eftersyn? Her har du chancen for at få kigget grundigt på materialerne og få opdateret teksterne. To intensive kursus dage munder ud i, at du står med helt nye gennemarbejdet materiale ledsaget af ideer til illustrationer og overvejelser om modtagergrupper. Mere info: http://dmf-aarhus.dk/tekst-der-faenger/
Publishing kursus
Hvad er der af muligheder, og hvad indebærer det rent faktisk for en sangskriver og komponist at arbejde med publishing? Kom til en gratis aften i selskab med en af de store kapaciteter på området herhjemme, Ole Dreyer – formand for Dansk Musikforlæggerforening (DMFF) og indehaver af Turner Music og Nordic Music Society. Mere info: http://dmf-aarhus.dk/534/
Temaaften for selskabsmusikere
Under overskriften ”Tekster der rammer plet” vil lektor, musiker, journalist, kommunikationsrådgiver Lars Borup lede os igennem årets sidste Temaaften for selskabsmusikere på Låsby kro den 3. november. Mere info: http://dmf-aarhus.dk/teamaaften-for-selskabsmusikere/
Læs også den samlede pdf-fil med arrangementerne her.