Vibstock Tryouts 2016
SKAL DU SPILLE PÅ VIBSTOCK 2016?
Der er åbent for tilmelding af bands til dette års Vibstock Festival lidt endnu. Alle bands skal igennem en udvælgelsesrunde for at blive udtaget til at spille på selve festivalen. Bands der ønsker at deltage skal indsende deres materiale inden 20. marts via festivalens hjemmeside vibstock.dk
15-18 bands bliver udtaget til at spille på en af de tre tryouts for en dommerkomité og her bliver ca. 8 bands udvalgt til at spille på den store scene på årets festival. Der er ingen genrepræferencer, dommerkomitéen vælger ud fra kvalitet i musikken og udtrykket på scenen.
Datoerne for dette års Tryouts annonceres snarest på https://www.facebook.com/
VIBSTOCK FOR SYVENDE GANG
Vibstock Festival startede i år 2010 med et ønske om at Viborg skulle have sin egen musikfestival. Hurtigt blev det de spirende talenter, der fik fokus for festivalen og den kerne har ikke ændret sig – Vibstock stiller en professionel ramme til rådighed for amatørbands fra hele landet. Som for eksempel Silkeborg-bandet Go Go Berlin, der i 2012 spillede på Vibstock Festivalens lille scene og som sidenhen er blevet en del af den etablerede danske rockscene.
Vibstock Festivalen bliver skabt af frivillige kræfter og med støtte fra en lang række af byens aktører. Borgerhuset Stationen er den hovedansvarlige instans, men mange får det at ske. Det er vi stolte af.
Vibstock Festival afholdes vanen tro i Nordisk Park – 20. august 2016 – Der er som altid gratis entré
Læs mere: Vibstock Tryouts.